Booket for nyligSanika KaturusingheForedrag

Du spiller russisk roulette med dit liv

Sanika Katurusinghes liv startede på Sri Lanka, hvor hun som 1½ årig blev afleveret på et børnehjem.

Hun fortæller om sin opvækst sammen med adoptivfamilien i Danmark, hvor livet var præget af en ensomhedsfølelse, dårligt selvværd, medafhængighed, angsten for at blive forladt samt selvmordstanker.

Foredraget beskriver den nedadgående spiral fra at være en velfungerende teenager, til afhængigheden stille og rolig får fat i hende, da hun stifter bekendtskab med alkohol og stoffer.

I 15 år valgte Sanika at spille russisk roulette med sit liv, før hun formåede at komme ud af sit misbrug. Misbruget medførte udskiftning af omgangskredsen, kriminalitet, fysiske og psykiske problemer, psykoser, destruktiv adfærd og isolation.

Sanika tegner et sandfærdigt billede af, hvad stoffer og alkohol har gjort ved hende – og om hvordan det har været “at nå sin bund“. Men lige så vigtigt fortæller Sanika sin historie for at give håb til de, der er ude i et misbrug, ved at fortælle sin historie om at vende tilbage til livet og lyset, efter at have været fanget i mørket i så mange år. – Og hvad der skulle til, for at hun har kunnet holde sig clean i 11 år.

Supergodt. Det gav mig virkelig meget mere forståelse for misbrug og tankerne bag.

Foredraget tager afsæt i den personlige beretning, men kan tilpasses efter hvilken målgruppe, der er gældende. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Der er udarbejdet materiale om selvhjælpsgrupper, løsningsforslag til at ændre sit liv, henvisning til meditation, yoga, healingsaktiviteter.

Sanika kommer ind på følgende emner:

  • Forebyggelse
    • Konsekvenserne ved et liv med misbrug og kriminalitet
    • Sanikas udfordringer ved at blive clean
    • Hvad der reddede Sanikas liv
  • Misbrug
    • Alkohol
    • Hash
    • Hårde stoffer: kokain, speed, ecstacy, GHB, svampe, syre
  • Kriminalitet
    • Kulturen
    • Rykke sine grænser
    • Finansiering af eget forbrug
  • Den sociale arv
    • Svigt og dysfunktion
    • Genetisk arvelighed
    • Skyld og skam
    • Mistillid til omverdenen

Varighed: ca. 90 minutter.