Banko CarlForedragsholder

Banko Carl

Dåbsattesten siger Carl P.J. Christensen men han er bedre kendt som Banko Carl.

I 1957 blev Banko Carl ansat på Nordisk Kamfabrik A/S – i dag Panther Plast A/S – i Vordingborg, hvor han avancerede til kontorchef i slutningen af 60`erne. Det var i denne periode, at han som chartermedlem for LIONS udviklede de populære banko-shows, som Banko Carl var på turnè med i over 30 år. I 1972 forlod han jobbet på Panther Plast for at indtræde som partner i Poul Birkum Petersens orkester- & solistbureau i Næstved. 

To år senere overtog Banko Carl bureauet og flyttede virksomheden, DEPA ApS, til Vordingborg, hvor selskabet var placeret i 10 år, hvorefterden blev solgt.

Det blev starten på det 3. liv i 1997. Det omfatter opdatering i sprog og EDB, indtrædelse i diverse bestyrelser, en tænketank o.m.a. I 2003 besluttede jeg – efter utallige opfordringer – atter at drage på turné, for at fortælle om mit liv.

   

Referencer:

Joan Vagn-Hansen, OK-klubben i Vejle:

Det var en spændende underholdning, du gav OK-klubben i Vejle den 23. april 2014; en underholdning der understreger vores slogan “livet skal leves – hele livet”.
Folk i den tredie alder, som vores medlemmer tilhører, får en livsbekræftende indsprøjtning, når de hører dig. Din viljestyrke og dit positive livssyn
har bragt dig videre gennem tilværelsen, til glæde for dig selv og din familie, men sandelig også til glæde for alle os, der hører din succesfulde fortælling.
Mange vil sige, når han kan, så kan jeg også. Det skinner tydeligt igennem, at det har været en kamp mod de mange fordomme om banko, der findes.
Du vandt kampen og er et lysende eksempel på, at man aldrig skal give op.