Sara HøyrupForedrag

Catalonien: undertrykkelse eller forkælelse?

sara-høyrup-bifald

I Spaniens nordøstlige hjørne ligger en af landets rigeste regioner. I 2017 kom Catalonien på landkortet som andet end turistdestinationerne Barcelona og Costa Brava. Pludselig ville catalanerne løsrive sig. Eller ville de?

Der har aldrig været folkeligt flertal for løsrivelse i dette selvstyreområde. Løsrivelsestrangen grunder sig på en lokal nationalisme, som er en af tidens populistiske bevægelser i Europa. Catalanismen er racistisk og vendt imod underklassen, som er vandret til fra fattigere områder i Spanien i tidens løb.
Spanien er en af Europas mest decentraliserede stater. Statsmagten er tilbageholdende i sin magtudøvelse. Den catalanske lokalnationalisme er usolidarisk. Men det hørte vi ikke meget om i danske medier under krisen.

Og hvorfor så ikke det? Fordi staten ikke forklarede sig til den internationale presse, og den internationale presse forsømte selv at sætte sig ind i sagerne. Imens udrullede et effektivt propagandaapparat den lokalnationalistiske fortælling over hele verden.

Spanienskorrespondent Sara Høyrup fortæller en anden historie om regionen, som hun flyttede til i 1996.