Johannes LangkildeForedrag

Da amerikanerne gik hver til sit

Johannes Langkilde

Hvordan kunne det ske at Donald Trump blev præsident i USA, når så mange troede, at han ikke havde en chance?

Da Barack Obama netop havde taget hul på sin anden periode som præsident landede Johannes Langkilde i USA, som ny korrespondent for DR. I løbet af sine år som USA-korrespondent rejste Johannes Langkilde i 42 af USA’s stater, og han har beskrevet udviklingen i landet gennem personlige møder og oplevelser. Det har givet ham et unikt indblik i, hvorfor USA i 2016 i historisk grad brød med den politiske status quo.

I dette foredrag tager han os med gennem de fire hæsblæsende år i USA’s historie og fortæller om sine personlige erfaringer. Han forlod et forandret land med Donald Trump i Det Hvide Hus. Hans tid som USA-korrespondent har dannet grundlaget for bogen Da amerikanerne gik hver til sit. Kom med til gadekampe i sydstaterne, fangelejren i Guantanamobugten, Alaskas smeltende permafrost og Hillary Clintons valgfest, der sluttede som en historisk fuser.