ForedragMorten Bonde

Dømt blind – hva’ så?

Foredraget Dømt blind – Hva’ så? er et positivt foredrag om at se muligheder i stedet for begrænsninger.

Hvordan øger du motivationen i hverdagen, på arbejdspladsen, i privatlivet, i alle situationer og ser muligheder i stedet for begrænsninger? Hvordan kan du se positivt på problemer, når de synes uoverskuelige og uovervindelige? Morten Bonde kan give dig og dine ansatte inspirationen og motivationen til at aktivere de indre ressourcer vi alle har, til at kunne se muligheder i stedet for begrænsninger.

Morten Bonde – Senior Art Director hos LEGO – har en øjensygdom, der langsomt gør ham blind. ”Hvordan finder jeg lys i livet, når alting omkring mig synes at blive mørkt”? Det spurgte han sig selv, da han ikke anede hvordan han skulle komme videre i sit liv. Morten brugte et år på at finde vejen, og dét er der kommet en humoristisk, rørende og yderst inspirerende historie ud af.

I foredraget taler han om:

  • Hvordan du kan se muligheder i det umulige
  • Hvordan du får kontakt til din indre kritiker
  • Hvordan dine tanker gør dig til den du er
  • Hvordan du kan lære at ændre dine tanker
  • Om at sætte sig mål i livet
  • Hvordan du finder den indre ro og håndterer stress
  • Hvordan autopiloten styrer din adfærd
  • Hvordan du kan ændre din autopilot til at arbejde med dig og ikke mod dig
  • Hvordan fokus og tilstedeværelse i nuet kan få dig hvorhen du vil

Positiv eller negativ – Det er et valg!

Som foredragsholder og motivator er Morten Bonde drevet af overbevisningen om, at vi alle har potentialet for storhed og ubegrænsede evner.

Med eksempler fra sit eget liv som synshandicappet, viser han sit publikum, hvordan de kan blive i stand til at vende negative tanker til positive, og hvordan de kan være bidragere til en positiv kultur. Det starter nemlig altid hos én selv.

Foredraget er en positiv saltvandsindsprøjtning i en tid, hvor mange mennesker suser gennem livet uden at huske på, at det er en gave, og at vi skal nyde hvert sekund af det.