Nyheder

Foredrag om kroppens og ansigtets sprog

Ofte siger vores krop mere – og noget andet – end det, der kommer ud af munden. Kroppens signaler er nemlig direkte og uden hjernens bearbejdning. Derfor kan det være en god ide at kunne læse og forstå disse signaler.

Du har sikkert hørt at mere end 90 % af vores kommunikation er non-verbal. Vores mimik eller kropssprog siger meget mere end det, der kommer ud af munden. Kan man aflæse dette kan man få svar på mange spørgsmål.

Copyright: FOX

Det har du måske set i serien Lie to me? Her aflæser Cal Lightman signalerne fra de mistænkte og kommer tættere på sandheden mens han opklarer kriminalsager.

Det er ikke bare fiktion, men en række anerkendte teknikker udviklet af Dr Paul Ekman serien tager udgangspunkt i.

De teknikker Cal Ligthman bruger har Foredragsportalens nye foredragsholder, Pernille Slot, også studeret. Hun har gennemført FACS (Facial Action Coding System), der er udviklet af  Dr. Paul Ekman. Derfor kaldes hun også den danske frk. Lightman.

Pernille Slot er en af landets bedste og mest erfarne formidlere indenfor non-verbale signaler. Hun har i årevis undervist ledere, sælgere og HR folk fra nogen af Nordens største virksomheder i, hvordan de med succes kan lytte til de signaler, der kommer fra ansigtsudtryk og kropssprog inden ordene kommer.

Jeg begyndte at interessere mig for ansigtsudtryk og kropssprog, da jeg var ganske lille. Jeg blev tit forvirret og frustreret, når jeg kunne se at kroppen svarede et og munden sagde noget andet!

Vi har vidst i mange år, at vi får bedre resultater og større succes, hvis vi er gode til at læse andre mennesker. Når du ved hvad du skal kigge efter, er det lettere at fange de signaler der rent faktisk betyder noget, og som er relevante for lige præcis dig, i den sag du står i.

Det er emnerne når Pernille Slot holder foredrag om vores non-verbale sprog. Du kan læse mere om foredragene nedenfor. Hendes foredrag kan også tilpasses specielle situationer – kontakt os for at høre nærmere.

Dit ansigt sladrer

Kroppen Taler … helt uden ord!

Ladies Night: Læs din Mand … helt uden ord!