Selina JuulForedrag

Foredrag om madspild

Selina Juul

Bruger du dit køleskab som din skraldespand? Har du ufoer liggende i din fryser? Bliver du altid lokket af butikkernes mængdetilbud? Smider du hvert år tusindvis af kroner i skraldespanden, fordi du glemmer at udnytte dine madrester?

Mød kvinden, som bragte fokus på madspild i Danmark – Danmarks førende ekspert på madspild Selina Juul – og bliv klogere på, hvad du kan gøre for at mindske dit madspild og få flere penge, få mere fritid og samtidig bidrage til et bedre miljø.

I Danmark bliver der årligt smidt over 700.000 tons god spiselig mad ud, og størstedelen af madspildet stammer fra forbrugere. Heldigvis er danske forbrugere blevet bedre til at undgå madspild, og danskernes madspild de seneste år mindsket med 25 procent (ifølge estimat fra Landbrug & Fødevarer). Men der er stadig lang vej endnu.

Rundt regnet to kloder – skal vi ifølge FN bruge om blot 20 år for at understøtte menneskehedens forbrug. Og i 2050 skal vi ifølge FN producere 70 proces mere mad, end vi gør i dag, hvis alle mennesker skal have mad. Men allerede i dag producerer vi globalt madspild, der kunne brødføde 3 mia. mennesker – mens 1 mia. mennesker sulter. Problemer som massive klimaforandringer, stigende verdensbefolkning og øget mangel på ressourcer truer vores civilisations fremtidige overlevelse. Men kan vi nå at gøre noget, før det er for sent? Og hvad kan vi reelt gøre? Kan vores egen, personlige indsats være med til at redde verden? Kan vi skabe en verden, som vi kan være tjent med at overdrage til vores børn og børnebørn?

Mød Selina Juul og bliv klogere på madspild, fremtiden, overforbrug, stigende verdensbefolkning, massive klimaforandringer og mangel på ressourcer – og få et bud på, hvordan vi som forbrugere og som civilisation kan sikre vores fremtidige overlevelse.