Jesper Vollmer har om nogen stået helt ude på kanten af livet. I dette foredrag vil Jesper Vollmer fortælle om sin ulykke i Thailand i 2015, hvor kan brækkede nakken. Her tager Jesper publikum med igennem sine tre faser: før ulykken, genoptræningforløbet og det nye liv på den anden side.
Hvad sker der med én, når hele ens liv ændres i løbet af tre sekunder? Og hvordan er det at tænke på, at de hårdeste udfordringer, man har været udsat for, pludselig er en sølle bagatel?
Kun skæbnen og en indædt tro på livet gjorde at Jesper ikke endte i en rullestol. Man får helt andre prioriteter og ændret sit livssyn radikalt, når ens livsgrundlag pludselig ændres. Jesper Vollmer har et meget positivt sind og en god portion optimisme, og allerede fra ca. 12 minutter efter ulykken, tænkte Jesper: “Det hele skal nok gå.”
Det er en inspirerende og positiv fortælling om, hvordan det hele kan se sortest ud, men ender positivt i sidste ende.