Tag med Birgitte Hansen på en musikalsk tidsrejse med højskolesangbogen i hånden. Det er sundt for mennesker at synge. Det skaber glæde og en stærk følelse af sammenhold.
Gode tekster og skønne melodier er fællesgods, som alle holder af. Samtidig fortæller sangene danmarkshistorie. Sammen genopleves historiske begivenheder, som digterne har udødeliggjort og man oplever årstiderne og højtiderne på en poetisk og vidunderlig måde gennem sangen. Hvad er julen uden julesange? Hvad er vinteren uden sange om sne og frost? – og foråret uden ”Den Blå Anemone”?
Birgitte Hansen fortæller om sangene, digterne, komponisterne og ikke mindste om de begivenheder, sangene refererer til. Der skal synges et udvalg af herlige sange fra højskolesangbogen.
Birgitte Hansen’s baggrund
Gennem rigtig mange år har hun siddet ved klaveret og formidlet højskolesangen i ord og toner. Hendes baggrund er den, at hun har været højskolelærer på Grundtvigs Højskole, Gerlev Idrætshøjskole og Ryslinge Højskole og var i femten år forstander for Skælskør Folkehøjskole, hvor hun etablerede en stærk sang-tradition med bl.a. kor-kurser i tæt samarbejde med dirigent og komponist Michael Bojesen.