Nyheder

Foredragsportalen.dk nomineret til ”Årets bedste foredragsbureau”

Foredragsportalen.dk nomineret til en pris for ”Årets bedste foredragsbureau” i forbindelse med en stor og professionel fagmesse, der finder sted i Forum den 2. og 3. marts.  

I bedste Hollywood stil kårer møde- og eventbranchen Danmarks bedste udøvere inden for i alt 8 kategorier, som alle handler om at være nytænkende og yde noget særligt i forbindelse med afholdelse af professionelle møder og konferencer.

En stor anerkendelse

”Vi er glade for at kunne offentliggøre at Foredragsportalen.dk er nomineret, som en blandt kun 5, til at dyste om at blive ”Årets bedste foredragsbureau”. Nomineringen er en stor anerkendelse. Vi glæder os til at se, om Foredragsportalen.dk løber med sejren den 2. marts ved prisuddelingen på Møde & Eventmessen 2016” siger direktør Christian Guldager fra Kursuslex, der står bag både fagmessen og prisuddelingen.

"Det er naturligvis en cadeau tiil de tidligere ejere" siger Foredragsportalens nye ejer, Jens Balle. "Men det siger noget om kvaliteten af de foredragsholdere, man kan booke via foredragsportalen.dk"

Jens Balle har overtaget Foredragsportalen ved årsskiftet og er godt i gang med at videreudvikle forretningen. I den forbindelse er virksomheden flyttet til Kolding.

"Foredragsportalen skal også være en af Danmarks førende foredragsformidlere fremover. Så næste år vil jeg gå efter at vinde denne award!"

Tv-værten Sisse Fisker uddeler de i alt 8 awards i kategorierne: Årets møde- & eventsted – Bedste mødekoncept; Årets møde- & eventsted – Bedste service; Årets møde- & eventsted – Bedste lokaler; Årets møde- & eventsted -Bedste madkoncept; Årets bedste foredragsbureau; Årets bedste cateringleverandør; Årets bedste eventbureau samt Årets bedste teambuildingleverandør. De 8 vindere udvælges af en professionel fagjury bestående af 8 jurymedlemmer, som alle har mangeårigt branchekendskab.