Mikael VittrupForedrag

Fra hjerneskaderamt til Ergoterapeut

mikael-vittrup-bifald

Hvordan oplevede Mikael sit sygdomsforløb? Hvordan blev han påvirket af at blive ramt af en skade i hjernen? Dette er omdrejningspunktet i foredraget, hvor han på en humoristisk og levende facon fortæller om sit eget sinds nedbrydning, forandring og genopbygning.

Foredraget omhandler ikke bare Mikaels fortid. Men også hans nutid som fungerende ergoterapeut og familiefar, hvor alt det han har lært igennem sin behandling for alvor kom på en prøve. En ting er at leve alene med sin hjerneskade, en anden er at leve som familiefar. Hvordan fortsætter livet med erfaringer som disse i bagagen, uden tilværelsen bliver meningsløs? Mikael fortæller her om, hvordan tanker har begrænset ham i mange år. Holdt ham passiv, inaktiv i frygt for at fejle og være en fiasko.

Bliv bedre til at udvinde mening i din hverdag, og få derved større livskvalitet, og bliv godt underholdt undervejs, når der åbnes op for røverhistorier fra både eget privat liv samt den behandling han har modtaget.

"Barsk historie fortalt med humor: Ældresagen havde inviteret til foredrag med Mikael Vittrup i Rødding Aktivitetshus. Alle tiders foredrag hvor den barske historie bliver fortalt, så der er plads til både grin, alvor og eftertænksomhed. De mange spørgsmål blev besvaret og alle fik noget med hjem." - Mette Grønning Lange, Ældresagen