Laus HøybyeForedrag

Fra Krumme til det kongelige

laus-hoejbye-foredrag-bifald

Et ærligt, inspirerende og humoristisk sangforedrag om at finde sin rolle, både på film, på scenen, og måske især, i livet.

Vi spiller alle sammen roller hele tiden. Den pæne pige, den sjove i klassen, den ansvarlige forælder. Nogen roller har man selv valgt. De kan føles frigørende og gøre én glad. Andre roller føles påduttede og begrænsende. Som skuespiller er Laus vant til at have mange forskellige roller.

Men hvordan finder man egentlig sin rolle i tilværelsen når man er vant til altid at spille roller på scenen? Og hvordan slipper man fri af de roller man ikke har lyst til at spille længere?

Laus har spillet et hav af roller i sin lange skuespillerkarriere, siden han som 11-årig brød igennem i hovedrollen som Krumme i de populære familiefilm om familien Krumborg.

Siden har rollerne været talrige og bragt ham vidt omkring. Laus har  bl.a spillet den neurotiske Thomas i DR søndagsserie Lykke og Jack The Builder i Østre Gasværks musical Jordens Søjler. De seneste år har han været fast tilknyttet det kongelige teater og skal i 2022 spille hovedrollen i Dawid Bowie-musicalen Lazarus.

Laus vil fortælle om de roller han har spillet som skuespiller, men især om hvordan han har kæmpet med at finde sin rolle i livet som privatperson. For hvordan skal man vide hvem man er når alle andre synes man er en anden?

En fortælling om at stifte fred med fortidens roller og finde nye roller i livet. Fyldt med unikke historier fra et liv i skuespillerfaget, krydret med nogle af de kendte sange Laus har sunget undervejs, bl.a. ”Man er som man er” og ”Jeg vil finde vej” fra Disneys Hercules