Booket for nyligFlemming Ehlerth JørgensenForedrag

Fra Nord Kap til Cape Town

Foredraget tager udgangspunkt i Flemming E. Jørgensens 33.000 km. lange solorejse  fra Haderslev til Nord Kap, hvorfra han vender forhjulet på motorcyklen mod syd, væk fra frost og forrygende snestorm. Turen går ned gennem Finland og gennem Baltikum, Polen, Tjekkiet, Østrig, Schweitz, Frankrig for derfra at følge kysten rundt Spaniens Østkyst til Portugal. På turen op til Nord Kapp blev han overrasket af et voldsomt uvejr, hvor han fastkørt i en snedrive kunne se ”nogle grå skikkelser på fire ben nærme sig” medens han baksede med af få motorcyklen fri. På færgen fra Helsingfors til Tallinn, blev han ”omringet” af Hells Angels fra Finland, som venligt gjorde Flemming opmærksom på at ”han da vist var kørt forkert hvis han skulle til Cape Town fra Danmark”

Eventyret tog rigtigt fart i det øjeblik han satte sine dæk på Marokkos jord og historien udvikler sig hæsblæsende fra land til land ned gennem Vest Afrika. Mødet med grænsepolitiet, tolderne og gendarmerne, samt den omfattende korruption.

Strabadser undervejs

Mødet med det Afrikanske vejnet der i store dele af turen var en kæmpe udfordring, veje der endte i smalle stier gennem junglen, hvor GPS’en kom til ”kort”, og hvor han midt i Guineas jungle måtte erkende, at være faret vild.

Om hvordan vejene i dele af Nigeria var oversvømmede og umulige at passere.

Om passagen af Sahara, hvor der var op mod 50c varmt og benzinen og vandforsyningen var ved at slippe op.

Om hvad der skete da motorcyklen vælter i et mudderhul og en flok hyæner hyler tæt på hvor han lå.

Menneskene på vejen

Men foredraget er også gennemsyret af mødet med den Afrikanske indfødte befolkning og deres utroligt store imødekommenhed, hjælpsomhed og venlighed, som mødte ham overalt på turen. Mennesker der på trods af, at de kun selv knapt havde til dagen og vejen, alligevel med glæde delte ud af den smule de har.

Flemming mødte også nogle ulykkelige skæbner, hvor han følte sig nød til at hjælpe. Heller ikke hans egen skæbne blev upåvirket af turen. Midt i det mest uvejsomme område, oplevede han ensomheden og håbløsheden, da store problemer med af få de nødvendige visum tårnede sig op og kampen mod det Afrikanske embedsvælde og korruption synes håbløs at vinde, da var han tæt på at give op, og kun en besked fra en god ven reddede situation.

Mange af de mennesker han mødte ville gerne fortælle om deres liv, deres afsavn og drømme for fremtiden. I sin nyligt udgivne bog ”Tornen i Afrikas øje” ser Flemming tilbage på disse til tider hjerteskærende fortællinger med en viden om, at nogle af de han talte med, er gået døden i møde i deres forsøg på at nå deres drømme i Europa, det forjættede samfund, nogle døde på vejen gennem ørkenen nogen druknede i de usandsynligt ringe plimsoller menneskesmuglerne stuvede dem sammen i.