Booket for nyligFlemming Ehlerth JørgensenForedrag

Fra Nordkap til Cape Town

Foredraget tager udgangspunkt i Flemming Ehlerth Jørgensens 33.000 km. lange solorejse fra Haderslev til Nordkap, hvorfra han vender forhjulet på motorcyklen mod syd, væk fra frost og forrygende snestorm. Turen går ned gennem Finland og gennem Baltikum, Polen, Tjekkiet, Østrig, Schweitz, Frankrig for derfra at følge kysten rundt Spaniens østkyst til Portugal. På turen op til Nordkap blev han overrasket af et voldsomt uvejr, hvor han fastkørt i en snedrive kunne se ”nogle grå skikkelser på fire ben nærme sig” medens han baksede med af få motorcyklen fri. På færgen fra Helsingfors til Tallinn, blev han omringet af nogle Hells Angels fra Finland, som venligt gjorde Flemming opmærksom på at ”han da vist var kørt forkert, hvis han skulle til Cape Town fra Danmark.”

Eventyret tog rigtigt fart i det øjeblik han satte sine dæk på Marokkos jord, og historien udvikler sig hæsblæsende fra land til land ned gennem Vestafrika. Mødet med grænsepolitiet, tolderne og gendarmerne samt den omfattende korruption.

Strabadser undervejs

Mødet med det afrikanske vejnet var under store dele af turen en kæmpe udfordring, veje der endte i smalle stier gennem junglen, hvor GPS’en kom til kort, og hvor han midt i Guineas jungle måtte erkende at være faret vild.

Om hvordan vejene i dele af Nigeria var oversvømmede og umulige at passere.

Om passagen af Sahara, hvor der var op mod 50c varmt, og benzinen og vandforsyningen var ved at slippe op.

Om hvad der skete, da motorcyklen vælter i et mudderhul, og en flok hyæner hyler tæt på, hvor han lå.

Menneskene på vejen

Men foredraget er også gennemsyret af mødet med den afrikanske indfødte befolkning og deres utroligt store imødekommenhed, hjælpsomhed og venlighed, som mødte ham overalt på turen. Mennesker, der på trods af de selv knapt havde til dagen og vejen alligevel med glæde delte ud af den smule, de havde.

Flemming Ehlerth Jørgensen mødte også nogle ulykkelige skæbner, hvor han følte sig nødt til at hjælpe. Heller ikke hans egen skæbne blev upåvirket af turen. Midt i det mest uvejsomme område, oplevede han ensomheden og håbløsheden, da store problemer med af få de nødvendige visa tårnede sig op, og kampen mod det afrikanske embedsvælde og korruption syntes håbløs at vinde, da var han tæt på at give op, og kun en besked fra en god ven reddede situation.

Mange af de mennesker, han mødte, ville gerne fortælle om deres liv, deres afsavn og drømme for fremtiden. I sin bog Tornen i Afrikas øje ser Flemming tilbage på disse til tider hjerteskærende fortællinger med en viden om, at nogle af de mennesker, han talte med, er gået døden i møde i deres forsøg på at nå deres drømme i Europa, det forjættede samfund. Nogle døde på vejen gennem ørkenen, nogle druknede i de usandsynligt ringe plimsoller menneskesmuglerne stuvede dem sammen i.