Torben WieseForedrag

Giv værdierne et vanetjek

Torben Wiese

På den moderne arbejdsplads har man i dag et sæt veldefinerede værdier. Det er imidlertid ikke nok at have værdier, hvis de ikke er implementeret i hverdagen. Derfor er det vigtigt med vaner, som dagligt inddrager værdierne og får dem til at leve. I dette foredrag sætter Torben Wiese fokus på, hvilke vaner I har nu, og hvilke vaner I ønsker jer i fremtiden. Han fortæller, hvorfor værdier er vigtige fra et konkurrenceperspektiv, og hvordan de rigtige værdier kan øge produktiviteten.

Efter foredraget ved I, hvordan I kan bruge jeres værdier til at skille jer ud i mængden, tiltrække de nye medarbejdere, hvordan I kan bruge jeres værdisæt til at give kunder lyst til at handle med jer og opleve større arbejdsglæde og bedre samarbejde gennem værdifulde vaner.