ForedragOle Mose Nielsen

Gør drømme til virkelighed

– definer et mål, planlæg det og gør det

Fokus i dette foredrag med Ole Mose Nielsen er at gøre oplevelserne og erfaringerne til en inspiration og motivation for andre. Give videre, at man kan, hvad man vil. At der er stor værdi i at sætte sig høje mål og gå efter dem.

Og at drømme er en stor værdi i tilværelsen, når man gør dem til konkrete mål, man kan nå med viljestyrke, hårdt slid og tro på sig selv.

Det er ikke afgørende, om målet er at bestige et bjerg, løbe et maraton, tabe sig eller komme godt igennem hverdagens arbejde og pligter. Midlerne er de samme.

Det handler om være motiveret og fastholde den motivation, også når det er op ad bakke og i modvind. Det kan alle lære sig.

Dette foredrag kan bruges overfor ledere eller medarbejdere, der har brug for at kunne sætte og nå mål.

Ole Mose Nielsen bruger sine egne seriøse og ambitiøse idealer i foredraget, som også er garneret med underholdende beretninger og humor, fordi selvhøjtidelighed ikke fører til ret meget.

Ud fra egne erfaringer taler Ole om følgende:

  • Prioritering – Dårlige undskyldninger som motivationsdræbere. Bevidste valg og fravalg.
  • Kaos management – undgå stress når den knappe faktor indtræder
  • Drivkraft og motivation – pisk såvel som gulerod som motivationsfaktorer
  • Frygt – undgå hæmskoen/bremsen i både hverdagen og i ekstreme situationer

Et travlt og krævende lederjob kombineret med et familieliv med børn og parcelhus stiller krav til knivskarp planlægning og prioritering for at få plads til den nødvendige træning og forberedelse som det kræver at blive klar til og gennemføre på tre måneder og uden pause:

  • Svømme fra Europa til Afrika
  • Løbe 7 maratons på 7 kontinenter på 7 dage
  • Cykle 1260 km omkring verdens højest beliggende sø, Titicaca
  • Bestige Mount Everest

Efter sådan en oplevelse får man en ændret tilgang til mange af de udfordringer, man møder i hverdagen. Hverdagene, som der er flest af, er blevet bedre, nemmere og gladere for Ole Mose Nielsen.

I foredraget fortæller Ole Mose Nielsen, hvordan turen har påvirket ham som leder og som menneske, og hvordan han er blevet bedre til at håndtere de fleste situationer skarpere, mere præcist og konstruktivt.

Og han forklarer, hvordan andre kan gøre nøjagtigt det samme for at få et liv i udvikling og med udfordringer for at undgå den trummerum, man kan gro fast i og blive utilfreds af.

Foredraget kræver projektor samt mulighed for at afspille lyd.

ole-mose-nielsen-foredrag-5-foredragsportalen