Peter Lund Madsen er dr.med., speciallæge i psykiatri, hjerneforsker, forfatter og entertainer. Han er især kendt for sin naturvidenskabelige formidling om hjernen i forskellige radio- og tv-programmer. Peter er også kendt under navnet ”HjerneMadsen” efter en række tv-udsendelser med samme titel, som blev vist på DR2. Han har stået bag og medvirket i en lang række videnskabsformidlingsprojekter og er en af Danmarks mest populære foredragsholdere. Peter Lund Madsen er også initiativtager til og vært på programrækken Hjernekassen på P1.
Et foredrag har typisk udgangspunkt i, hvorledes hjernen fungerer. Peter forbereder også gerne målrettede foredrag efter ønske. Naturligvis kun hvis han har noget relevant at bidrage med om emnet.