Jesper VollmerForedragsholder

Jesper Vollmer

Jesper Vollmer

Kok og foredragsholder.

Jesper Vollmer har i ti år styret køkkenet som køkkenchef hos dronning Margrethe. Den æra sluttede, dels fordi han i flere år har gået med drømmen om at starte sin egen virksomhed Rå, dels fordi han i januar 2015 var så uheldig at brække nakken ved en ulykke på en familieferie i Thailand.

Ulykken har gjort Jesper delvis lam, men lige siden ulykken har han hver dag trænet hårdt for at komme tilbage, og han er nået rigtig langt. Men hans nye situation har gjort, at han måtte sige stop som køkkenchef for Dronningen, til gengæld har han ført drømmen om Rå ud i livet. Visionen for Rå var at skabe et helt miljø omkring maden. Lige fra kogebøger til kokkeskole og fremstilling af tableware, ting man bruger i køkkenet eller til at dække bord med.

Jesper har været gift med Annette Heick siden 2001. De har to drenge, Storm og Eliot, og familien har boet på den svenske side af sundet i 16 år, men i 2018 flyttede de tilbage til Danmark.