Løbende foredragsturné

Foredragsholder Kristina Schou Madsen tager til efteråret på en anderledes foredragsturné. Hun vil nemlig løbe fra foredragssted til foredragssted på en rute fra Skagen til København.

Sidder du på en efterskole eller en højskole er her en enestående mulighed for at blive en del af et spændende koncept, når Kristina Schou Madsen fra d. 25. september til d. 15. november 2017 drager på foredragsturné rundt i Danmark. Planen er at besøge 50 efterskoler og højskoler med foredraget ”Jungle Ultra – motivation, livsglæde og lyst med ekstremløb”.

Kristina har selv rødder i efterskole-verdenen og giver her mulighed for en unik oplevelse. Eleverne på skolerne kan evt løbe med hende, løbe hende i møde eller på anden vis være en del af eventet, der ender med at være en løbetur på mellem 1000-1300 km.

Jungle Ultra – motivation, livsglæde og lyst med ekstremløb

Foredraget tager udgangspunkt i Kristina Schou Madsens deltagelse i Jungle Ultra 2016, og har fokus på motivationen bag løb, hvor der drages paralleller til skolelivet, ungdomsudfordringer og hverdagen generelt, og giver eksempler på hvilke mentale strategier, man kan bruge for at skabe lyst og glæde til livet – også når det ikke lige går, som forventet.

Foredragsturneen dækkes af forskellige medier – bl.a. Efterskolebladet – og dertil skriver Kristina blogindlæg undervejs, der bliver postet i aviser, på hendes hjemmeside og Facebookside med et ugentlig reach på mellem 25.000-40.000. Så der vil – udover et foredrag – være god mulighed for markedsføring af jeres skole.

Foredraget tilbydes til en fordelagtig pris og der vil i sagens natur ikke blive pålagt transportomkostninger. Til gengæld vil det være dejligt, hvis I byder på en overnatning samt lidt mad!

Det koster kun 4.000,- plus moms at få besøg af Kristina Schou Madsen på jeres skole. Send en mail til jens@foredragsportalen.dk for at blive en del af foredragsturneen. Helst inden 12. april, da løbeturnéen skal koordineres i forhold til rute, presse og tidsplan.

Du kan læse mere om foredraget og hendes andre foredrag her:

Jungle Ultra – verdens hårdeste etapeløb

The Everest Marathon med Kristina Schou Madsen

Succesfuld strategi i erhvervslivet og ekstremløb