Lykke og værdier

Kan man blive lykkelig af at ændre sine værdier?

”Lykken er ikke det værste, man har…”, skriver Benny Andersen som en komisk underdrivelse af, at de fleste af vores handlinger udspringer af en søgen efter lykke. Det, der gør os lykkelige i Danmark, er ikke nødvendigvis det samme, som ville gøre folk lykkelige et helt andet sted på jorden. Lykke hænger altså sammen med værdier.

Sarah Warny Bergs foredrag tager udgangspunkt i hendes betragtninger fra et ophold i en sekt i Argentina. Her så hun folk søge lykken ved at opgive dem selv og deres egne behov for at underkaste sig Guds vilje og fællesskabets bedste. Betragtningerne satte gang i en række reflektioner om, hvilke værdier der ligger til grund for vores lykkeopfattelser i Danmark.

Vi siges at være verdens lykkeligste – men også mest drikfældige folk. Den store grad af frihed og individualisme sætter et tungt ansvar på vores skuldre, og kræver åbenbart, at vi jævnligt trækker stikket ud. Foredraget stiller spørgsmål ved, om sekularisering, ytringsfrihed og oplysning er den eneste vej frem, og om man potentielt kan blive endnu lykkeligere ved at ændre sine værdier.

Varighed: er sat til at vare 2 timer men kan skaleres op og ned efter jeres behov.

Lignende foredrag: