Janus VintherForedrag

Mordgåden og den afhuggede hånd

Mordgåde-event rettet til biblioteker, kulturhuse og biblioteker.

Mordgåde-mysteriet er et arrangement som først og fremmest er rettet til biblioteker, kulturhuse og skoler, men kan også afvikles for mindre virksomheder eller afdelinger i en større virksomhed. For at have et godt flow skal i være 3-5 i hver gruppe. Er i en skoleklasse og det f.eks. foregår i et kulturhus eller på et bibliotek, fungerer det godt med en klasse med 20-30 elever som bliver opdelt i 4-6 grupper. Arrangement varighed er 3 timer.

Hvem myrdede Oscar Johansen?

Politiet fandt hans afhuggede hånd som naboens hund havde gravet ned i en have. Der er 3 anklagede: Skolelæreren, købmanden eller byens kloge kone. Skolelærerens hus brændte ned og de fleste beviser forsvandt på mystisk vis og hvordan var hans relation til afdøde Oscar Johansen? Købmanden er en temperamentsfuld herre som mener at afdøde havde stjålet varer fra hans butik, men han har en hemmelighed som ingen i byen kender til. Sønnen til byens kloge dame var altid uvenner med den afdøde. Det siges at den kloge kone både havde truet og kastet en forbandelse på den afdøde da han var i live. Bevismaterialerne er samlet i en sort kasse og politiet har fundet fingeraftryk, blodpletter og et mystisk pulver på de forskellige bevismaterialer som bl.a. omfatter en økse, en afhugget hånd og en dagbog bland mange.

For at opklare mysteriet, skal man finde de skjulte sider fra dagbogen, tyde koder, analyssere bevismaterialerne og diskuttere med sin gruppe hvilke bevismaterialer der tegner henholdsvis for eller imod de 3 anklagede.

Efterhånden som grupperne har fundet alle 10 poster og brudt koderne (dette plejer at tage 2-2½ timer), sætter de sig ved et bord og diskutterer bevismaterialer, koder, citater og teorier. Som hjælp kan de komme tilbage til Doktor Gys’ bord hvor han læser udvalgte detaljer op om mord-opklaringen. Når alle grupperne er klar, mødes alle ved samlingsstedet og hver gruppe fremlægger deres teori om hvem de mener er morderen. Herefter læser Doktor Gys opklaringen op som står på de sidste sider af den store bog. Hvilken gruppe opklarer mordet og kan genfortælle hændelseforløbet?

Doktor Gys (Kendt fra DR Ultra - Janus Vinther) laver workshops, arrangementer og foredrag om special effekter, gyserfilm, mystik og uhyggelige ting. Doktor Gys er en slags "mystisk alkymist" der bor i et slot langt ude i skoven hvor han laver mystiske eksperimenter og forvandler folk til uhyrer og sære skabninger. Han har en maskine der kan transformere selve angsten fra mennesker om til en sort væske som han senere skal bruge til at åbne forbindelsen mellem den menneskelige verden og en parallelverden. Doktor Gys har et underjordisk lager under slottet hvor han opbevarer mennesker i kister og de bliver vækket til live når det er tid til at lave eksperimenter. Doktor Gys har sit eget online TV-show der har til formål at underholde, men også at give et undervisningsmæssigt og fagligt indblik i det uhyggelige på et pædagoisk niveau. Første afsnit kan ses på: www.skræk.dk hvor Doktor Gys fortæller om zombier og hvordan en pige får lavet et blodigt sprængt øje med special effekt sminke. Han har udgivet 7 bøger på dansk om film-effekter, sminke og laver løbende undervisningsfilm i hvordan man selv lærer at lave blodige effekter.