Flemming Platz & Henrik DentaForedrag

Når de største fejler

Om pressens arbejde

Hvorfor måtte DONG’s bestyrelse igennem krampagtige interviews og lange pressemøder for at forklare fyringen af koncerndirektøren?

Og hvorfor holder en garvet tidligere statsminister pressemøde med ryggen op ad muren?

Oplev et underholdende og lærerigt foredrag med to af landets mest erfarne journalister, Flemming Platz og Henrik Denta.

Med et knivskarpt blik for detaljen og et indgående kendskab til substansen ser du en række aktuelle og klassiske tv-eksempler på, hvordan mødet med pressen går galt for selv den bedste.

Foredraget giver indsigt i journalisters tankegang og arbejdsmetoder og giver samtidig bud på løsninger og gode råd i den slags situationer. Et par timer i godt selskab med brølere og perler.

Varighed: 2 timer.