Foredragsholder

Når hjernen bliver snydt

Vi ser ikke det vi ser. Ofte ser vi det vi vil se i stedet. Eller det vi tror vi ser. Øjnene er vigtige for os i mange beslutninger, men de er ikke altid troværdige. På samme måde kan vores hjerne også være låst fast i forventninger og derfor have svært ved, at forstå verden som den er. Læs mere om dette i denne artikel af foredragsholder Christian Staal.

synsbedrag-christian-staal-foredragsportalen
Kilde: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Grey_square_optical_illusion.svg

 

Optiske illusioner – når vores øjne bliver snydt

Se på figuren herover. Hvilket felt er mørkest: A eller B? Felt A ser mørkest ud, men de to felter har samme farve. Illusionen opstår fordi Felt A er omringet af lyse felter, mens Felt B er omringet af mørke felter. Personligt kunne jeg ikke få mig selv til at tro på, at de to felter har samme farve. Derfor tjekkede jeg efter på gammeldags manér. Hvis du er skeptiker ligesom mig, kan du klippe et lille gækkebrev, og holde op til skærmen, så du kun kan se Felt A og Felt B. Så vil du se at de to felter har samme farve. (Advarsel: Det kan ikke anbefales at gøre dette i offentligheden.)

Du har måske set illusionen før, og ellers har du formentligt set andre optiske illusioner. Det er efterhånden almindeligt kendt, at vores øjne nogle gange bliver snydt. Hvad færre ved er, at det samme sker for vores hjerne.

Psykologiske illusioner – når hjernen bliver snydt

Forestil dig at du er med i et psykologisk eksperiment fra 1974. Din opgave er at gætte en persons profession ud fra en beskrivelse givet af hans nabo. Her er beskrivelsen: “Steve er meget genert og indadvendt. Han interesserer sig ikke for verden omkring sig, men han er altid hjælpsom. Han er detaljeorienteret, og har en god ordenssans.”

Steve er tilfældigt udvalgt fra den amerikanske befolkning. Det eneste du ved om ham er de oplysninger du netop har fået. Her er spørgsmålet: Er det mest sandsynligt, at Steve er bibliotekar eller bondemand? Tænk over det et øjeblik. Hvad ville du svare?

Hvis du er som størstedelen af deltagerne i eksperimentet, gætter du på at Steve er bibliotekar. Hans personlighed passer perfekt på stereotypen af en bibliotekar. Svaret er forkert. Det er mere sandsynligt, at Steve er bondemand.

Der er noget de fleste glemmer at tænke over. Beskrivelsen ovenfor er alt vi ved om Steve. Men for at svare på spørgsmålet, skal populationen som Steve kommer fra, tages i betragtning. I 1970’erne var der 20 gange så mange mandlige bondemænd, som mandlige bibliotekarer i USA. Derfor er sandsynligheden størst for, at Steve er bondemand, selvom beskrivelsen passer bedre på stereotypen af en bibliotekar. Eksperimentet er blevet gentaget i andre versioner, med samme resultat.

Hvorfor bliver hjernen snydt?

Mennesker har ikke energi til at være bevidste om alle beslutninger vi tager. Derfor er vi afhængige af intuitiv tænkning. Den menneskelige intuition har gennem millioner af års udvikling opnået stor præcision.

De fleste af vores ubevidste antagelser er hensigtsmæssige, men nogle gange føles en antagelse korrekt, selvom den er forkert. Når det sker, er vi ofre for psykologiske illusioner. Resultatet fra eksperimentet med Steve, opstår fordi der sker en psykologisk illusion. De seneste 50 år, har psykologiske eksperimenter kortlagt hvordan den menneskelige hjerne bliver snydt, samt hvorfor det sker.

Foredraget “Intuition”

Foredraget Intuition handler om hvornår man kan stole på sin intuition, og hvornår der er tale om psykologiske illusioner.

Du får kendskab til hvorfor illusionerne opstår, og du kommer bagom de videnskabelige eksperimenter, der har undersøgt dem. Du hører om hvilke konsekvenser psykologiske illusioner har i den virkelige verden, og hvad medicinalindustrien og luftfartsindustrien har gjort for at kompensere for den menneskelige hjernes svagheder.

Intuition

Christian Staal holder også foredrag om motivation:

Hvordan skaber du motivation?

Kilder:

Eksperimentet med “Steve” kommer fra: Tversky, A., & Kahneman, D. (1974). Judgment under uncertainty: Heuristics and biases. science, 185(4157), 1124-1131.