Når Livet Bliver FOR FEDT!

Fuldt hus. Til et foredrag. På en mandag. I januar. I Frederikshavn.

Det væddemål kunne Henrik Røde Jensen roligt have givet håndslag på og vundet, inden han klokken 20 trådte ind foran sit publikum i den tætpakkede sal i ”Maskinhallen” i den nordjyske kystby.

Da Røde sluttede sin optræden 90 minutter senere, kunne han den aften tilføje endnu et ord til remsen:

Succes.

Og det er ikke så underligt. For Henriks foredrag handler nemlig ikke bare om hans nye bog ”Når Livet Bliver For fedt!”.

Ikke bare om hans ultimative beslutning om at tabe sig. Eller om, hvordan han tog den.

Eventmager Henrik "Røde" Jensen fra Frederikshavn har tabt 90 kilo. Henrik laver event med politiske verdensstjerner som Bill Clinton, Al Gore og Kofi Anan. Men vægten steg og steg, og til sidst kunne Røde ikke engang tørre sig efter toiletbesøg. Så fik røde en mail fra en ven, der bad ham tænke på livet fremover. Det satte skred i vægttabet

Rødes foredrag handler om den totale genrejsning af sig selv:

Som person. Som menneske.

Selvom foredragsaftenen er en hudløs skæbnerejse, der navigerede sig gennem Henriks op- og nedture i livet, er scenen ikke indtaget af en indpiskende prædikant med et bedrevidende livstils budskab.

Røde er snarere den nye konfirmand, der holder en glad, bekræftende blå mandag med sit publikum.

Foredraget spænder fra hjerteskærende følelsesøjeblikke til befriende anekdoter fra et levet liv.

Et foredrag, der kalder på gråd og latter

Røde bruger sine egen erfaringer skånselsløst ærligt. Et foredrag om viljestyrke.

Som han siger:

Det har været godt 190 kilo for fed krop. Godt 190 kilo konkurs. Godt 190 kilo nøddåb. Godt 190 kilo apnø. Godt 190 kilo hyper stress. Godt 190 kilo tårer. Godt 190 kilo selvlede. Godt 190 kilo ensom fortvivlelse.

Men når det hele ser allermest sort ud i ens liv, træder de virkelige venner i karakter. Aldrig sige nej til sit netværk. Der er altid håb.

Røde er i dag ikke bare en mand i vægtklassen på 96 kilo, men nu også en mand i sin egen ret.

Så langt har ”Drømme og Indsats” bragt ham.

Det er det perspektiv Røde bringer til sit publikum.

henrik-roede-jensen-foredrag-1-foredragsportalen

Varighed: 90 minutter

Lignende foredrag: