Birgitte BaadegaardBooket for nyligForedrag

Når mænd og kvinder kommunikerer · brug forskellene og skab bedre resultater

Birgitte Baadegaard foredrag 1

Når mænd og kvinder kommunikerer · brug forskellene og skab bedre resultater (BUSINESS foredrag)

Forstår du ikke, hvad din kvindelige kollega vil med alle sine spørgsmål på møderne? Eller hvorfor din mandlige kollega bevarer sin (alt for) direkte facon? Har du som kvinde nu og da følelsen af ikke at blive lyttet til? Og oplever du som mand, at du siger »det forkerte«, selv om du blot svarer på et simpelt spørgsmål? Så er dette foredrag for dig.

Du vil eksempelvis:

  • Finde ud af hvordan hjernen spiller ind i alt det her.
  • Opdage hvorfor et uskyldigt ord som JA eller NEJ kan skabe misforståelser både før og under et møde
  • Indse hvor forskelligt vi lytter til hinanden
  • Se de positive muligheder i at udnytte mænd og kvinders forskelle – og opnå noget mere og bedre i teams og ledergrupper
  • Kort sagt, din opfattelse af din kollega, medarbejder og daglige leder (OG partner/ægtefælle) vil blive mere nuanceret.

Samtidig får du og dine kolleger, ledere, medarbejdere konkrete fif og opmærksomhedspunkter, der fremover styrker jeres samarbejde med det modsatte køn – krydret med illustrative eksempler og masser af gode grin undervejs.

Udtalelse

"I forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag havde vi inviteret Birgitte Baadegaard til at afholde et foredrag med titlen ”Fra kamp til bevidsthed” for kvinderne i Canon Danmark A/S. Det var et meget rammende indlæg, og ingen tvivl om mere bevidsthed – både hos mænd og kvinder, samt undlade ikke at give nogen skylden er vejen frem. I løbet af en time kom Birgitte godt omkring kvindernes historie og hvorfor vi stadig er påvirket af vores den og hvordan det påvirker vores syn på hinanden. Birgitte kom ind på, at der er behov for både mændenes og kvindernes kompetencer, og kvinderne skal forstå, at der er brug for den feminine side også på arbejdspladsen og i lederpositioner. Tak for et spændende og inspirerende foredrag, som har givet anledning til fornyet bevidsthed." - Chatrin Sjøstrøm, Canon Danmark A/S