Foredragsholder

Ny foredragsholder: Lucy Vittrup

Fremover kan man også booke foredrag med Lucy Vittrup på Foredragsportalen. 

Lucy Vittrup er erogiekspert. Det er nok en titel de færreste er bekendt med.

Erogi er en betegnelse for den styrkefyldte tilstand mennesker oplever, når det er i synk med deres seksualitet. Når deres seksualitet er en integreret del af hele deres væsen. Når kablerne mellem køn, hjerte og sind er koblet sammen.

Erogi er en sammensmeltning af erotik og energi og i 2014 udgav Lucy Vittrup en bog om emnet.

Desuden er den cand. mag.-uddannede Lucy coach, foredragsholder, underviser og debatør. Hun har blandt andet arbejdet som personlig coach for værter og deltagere på flere store tv-shows som X-Factor, Vild med dans og Scenen er din. Og så har hun sin egen klumme på eb.dk.

Lucy holder foredrag om berøring. Et foredrag der muligvis udspringer af hendes egen opvækst i Nordjylland med en nordjysk far og en colombiansk mor. To modpoler når det kommer til berøring.

Hvis vi nordboere var lidt mindre berøringsangste, ville mange arbejdspladser have bedre arbejdsmiljø og mindre stress, er en af Lucy Vittrups påstande. Vi mennesker har nemlig brug for berøring, men der er en hårfin balance mellem intimitet og seksualitet. Det forhindrer ofte en fornuftig dialog om emnet.

Desværre er kropslig nærhed, dvs. længerevarende fysisk berøring, i det virkelige livs møder blevet mere og mere fraværende.

Ikke alene for de 1,6 millioner singler, som bor i Danmark. Men for alle – også for alle de travle småbørnsforældre og karrieægtepar, der for længst holdt op med at have tid til at røre ved hinanden i dagligdagen. På jobbet afholder frygten for sex chikane os fra at have kropslig kontakt og i børnehaven er pædagogernes frygt for anklager om upassende adfærd direkte årsag til at børn får mindre kropslighed fra voksne. Mange har sågar løst behovet for berøring ved at anskaffe sig en hund. 

Foredraget bygger på forskning og tager blandt andet udgangspunkt i de store kulturforskelle mellem "koldblodede" nordboere og mere "varmblodige" nationaliteter.

Du kan læse mere om Lucy Vittrup og hendes foredrag her: