ForedragHeidi Møller

Et par kondisko, lidt vand og 5 kilometer

Inspirationsforedrag med Danmarks første professionelle walker.

At gå er ikke bare en sum af skridt og tilbagelagt afstand. At gå kan løse konflikter og problemer, give ubesværet adgang til et frit flow af ideer, og skabe albuerum til at diskutere, dele erfaringer, give feedback, vende på hovedet og tænke på tværs.

Det at tænke, tale og gå er uløseligt forbundet. Det er en nylig idé, at vi mødes omkring borde – siddende i stole.

Hør, hvordan det gående møde indvirker på produktivitet, koncentration, videndeling, fagligt fællesskab, hierarki og rutiner i jeres hverdag.

Heidi fortæller om, hvorfor hun inviterer arbejdspladser, netværk og byen med ud og gå. Om at nå resultater på kort tid ved at være mobil. Og om de 12 (virkelig) gode grunde til at gå med dine kollegaer – også ved sygemeldinger og ekstremt tidspres.

Foredraget er sat op som spillekort. Bland dem som I vil, og afbryd gerne med spørgsmål!

One thought on “Et par kondisko, lidt vand og 5 kilometer

Comments are closed.