Diana Lund AndersenForedrag

Pas på dig selv som pårørende

diana-lund-andersen-bifald

Pas på dig selv som pårørende - Tips til pårørende til langvarig alvorlig sygdom

I dette foredrag fortæller Diana Lund Andersen, med udgangspunkt i egen historie, hvordan du som pårørende til en alvorligt syg kan passe på dig selv.

Det er netop vigtigt som pårørende, til langvarig alvorlig sygdom, også at passe på sig selv, for ellers kan man ikke passe ordentligt på andre. Glemmer vi at tage egen iltmaske på, så kan vi ikke hjælpe andre med deres.

Diana gennemgår 10 gode råd, som er med udgangspunkt i hendes bog Jeg er også vigtig, husk dig selv som pårørende. Her får du inspiration til hvordan du kan passe på sig selv og din familie i pressede situationer.

Det har andre sagt om foredraget:

---

En fantastisk aften med Diana kan uden tvivl anbefales. Der var løbende en god dialog, hvor Diana fik pårørende til at åbne op for egne erfaringer. Så en dejlig aften med både gode råd, snak, grin og tårer. Aftenens deltagere var uden tvivl påvirket af, at det ofte er et hårdt job at være pårørende til personer med sclerose. Så de skal sættes i fokus for, at de passer bedre på sig selv.” - Helle Cornett Pedersen, Scleroseforeningens fynske lokalafdelinger

---

"Et meget vedkommende foredrag for alle tæt på et menneske med alvorlig kronisk sygdom. Oplevelsen blev forstærket af den stilfærdige brug af egne problemstillinger og fik yderligere styrke gennem referencer til de gennemførte interviews. De gode råd var en fin blanding af noget jordnært og noget svært. Foredraget kan varmt anbefales." - Kenneth Bjerregaard, Scleroseforeningen, Vestegnen