Sanne Østergaard NissenForedrag

PERFEKT versus DEFEKT

sanne-østergaard-bifald

Sanne Østergaard Nissen stiller i dette foredrag spørgsmålet: Hvad er det perfekte liv for dig? Og hvornår er du helt perfekt? Hvordan vil du overhovedet vide om du er det? Tendenser som perfektionisme, hyperkompleksitet, social sammenligning, stress og øget fokus på præstation kan gøre det vanskeligt at finde ro, balance, selvværd, nærvær og livskvalitet. Omvendt har vi aldrig haft større forudsætninger for at trives. Trivsel og vejen dertil er på én og samme tid meget kompleks og helt enkel.

Foredraget er til dig, der har et ønske om mere trivsel i det daglige. Det er også interessant for dig, som har et ambitiøst menneske i dit liv, som du gerne vil hjælpe til mere trivsel og overskud, og giver øvelser til hvordan I sammen finder veje ud af perfektionisme og til øget trivsel. Under foredraget sættes perfektionismetendensen under lup med særligt fokus på uhensigtsmæssig perfektionisme. Der gives definitioner af perfektionisme, symptomer og årsager og bud på hvorledes tendensen til uhensigtsmæssig perfektionisme kan forebygges og mindskes.

Undervejs i foredraget faciliteres dialog og småøvelser. Få derved svar på om du har tendens til perfektionisme – både den hensigtsmæssige og den uhensigtsmæssige form. Lær at kende forskel, så du kan identificere, hvornår det er en positiv drivkraft, og hvornår du snubler i den uhensigtsmæssige perfektionismes tankefælder og handlemønstre.

Jeg har fået bevidsthed om tankefælder, og på at man skal gøre noget aktivt for at få det godt samt sænke forventningsniveauet.” - Jørgen Jørgensen
Det har været godt at blive bevidstgjort om de forskningsmæssige sammenhænge. Jeg har fået større bevidsthed om, hvad perfektionisme er, og hvad det gør ved én. Jeg har også fået værktøjer til at trives bedre. Specielt dejligt med fokus på værktøjerne til, hvad kan man selv gøre. Dejligt: Det positive i, at man har masser af muligheder for at påvirke tingene fremadrettet. Det var en aften med god stemning og dejligt at få nye input.” - Tove Lützhøft, sekretær