Foredragsholder

Race Across America slut for i år

Så er tidsgrænsen for at komme i mål til årets Race Across America overskredet. En cykeltur på ca 4.800 km på tværs af USA afsluttet. Som nævnt tidligere har to af Foredragsportalens foredragsholdere, Stig Nicolaysen og Claus Robl, deltaget i løbet.

Desværre var det kun Claus Robl, der gennemførte. Stig Nicolaysen måtte udgå efter at have haft store udfordringer med venstre arm – ja det er ikke kun benene man bruger – en stor del af løbet. Han nåede at gennemføre at cykle 3.858 km på under 10 døgn inden han måtte trække sig.

resultat-race-across-america-foredragsportalenMasser af erfaringer

Begge ryttere har haft store oplevelser med både deres forberedelse og selve deltagelsen i Race Across America.

For Stig Nicolaysen handlede projektet også om hans søns kræft og om at samle penge ind til Børnecancerfonden – du kan fortsat støtte her.

Sundhed og motion er vigtige drivere for Claus Robl. Sammen med behovet for at sætte mål og nå dem er det væsentlige motivatorer i hans udfordringer på to hjul. Som han siger:

Undgå at drømme de små drømme, det fritager dig til at handle.

Det har været lærerigt og spændende at følge de to rytteres deltagelse. Forberedelse er vigtigt, men det er svært at forberede sig på alt på en så ekstrem udfordring. Der må ind i mellem tænkes “ud af boksen”.

Her lader det til at være vigtigt med et godt team, for cykelrytteren har nok at gøre med at holde kroppen og – ikke mindst – psyken på plads. Når kroppen bliver træt forsøger hjernen nemlig at overbevise dig om at du skal stoppe nu.

Dertil kommer trætheden i kroppen, slidskader og ikke mindst udfordringer med at sidde i en saddel så længe.

Næste mål?

Når man er bidt af ekstrem-sport er det kun naturligt at tænke på det næste mål. For selv efter sådan en tur, må der være nye mål.

Claus Robl melder umiddelbart at der ikke er nogle nye mål. RAAM var det vildeste og han har ikke planer om andet. Heller ikke at prøve igen og måske få en bedre tid. Men det er der ingen planer om.

Stig Nicolaysen har sammen med sin søn, Max, besluttet, at de VIL gennemføre både Irland Rundt og Tværs over USA i henholdsvis 2018 og 2019. Stig på cyklen og Max i følgebilen.

Book foredrag

Alt dette kan du og dine tilhørere få stor glæde af ved at booke et foredrag med dem. Læs mere om dem og deres foredrag her:

Claus Robl

Stig Nicolaysen