Lotte HeiseForedrag

Selvfølgelig skal hun bo hos mig

Lotte Heise

I 2015 udkom Lotte Heises bog Selvfølgelig skal hun bo hos mig – om at bo med sin handicappede mor, som også er navnet på et foredrag.

Lotte Heise har igennem 3½ år boet sammen med sin handicappede mor, der i februar 2011 fik en blodprop, som medførte en total højresidig lammelse og ekspressiv afasi.

”Det betød at min superseje mor, fra at være et normalt fungerende menneske, ikke kunne ret meget selv, udover at hun mistede evnen til at tale. Hun forstår alt, men udtrykker sig umådelig begrænset. Det mentale fængsel syntes jeg var så synd for hende, at jeg lejede et hus, hvor hun kunne bo sammen med mig og mine dengang 14-årige tvillinger.

Det har været en lang, svær, anstrengende, men også livsgivende og smuk rejse.”

Hør Lotte Heise fortælle om sin og hendes mors rejse igennem 3½ år i et usædvanligt bofællesskab, med tvillingedrenge, krybdyr, edderkopper og et par katte! Der kommer til at blive fældet en tåre, grint og masser at tænke over!