Sarah Warny BergForedrag

Til tomgang os skiller

Kærlighedens betingelser i det moderne samfund.

Parforholdet har i dag hårde betingelser, hvilket vi kan se på de høje skilsmissetal og det evigt udskiftende singlemarked, som udgør en indbringende forretning for datingsites og datingapps.

Noget tyder på, at vi har forventninger til parforholdet, som er svære at leve op til. Måske det i virkeligheden handler om forventninger til os selv? Vi lever i en tid, hvor vi endelig ikke må gå glip af noget, og hvor vi frem for alt ikke må gå i tomgang. Parforholdet er ikke længere en praktisk foranstaltning, men en tosomhed, der skal bidrage til den enkeltes rivende udvikling.

Måske ægteskabet og livslange forhold i virkeligheden er en forældet institution? Måske vi er på vej ind i en ny tid, hvor vi i kærlighedslivet ligesom i arbejdslivet må udruste os med fleksibilitet, robusthed og omstillingsparathed?

Sarah Warny Bergs foredrag Til tomgang os skiller – kærlighedens betingelser i det moderne samfund giver et indblik i, hvad det er for betingelser kærligheden har i dag – dels til at udvikle sig i, dels til at vare ved.

Varighed: ca. 2 timer.