Morten HilmerForedrag

Til verdens ende

morten-hilmer-bifald

”Slædehundene trak kraftigt mod venstre, og vi råbte “JU JU JU” for at få dem i den rigtige retning igen – uden held. De havde fået færten af noget! Vore øjne afsøgte den arktiske vildmark, og så fik vi øje på den – isbjørnen, som gik for foden af et ismassiv ganske tæt på. Nu gjaldt det virkelig om at få slæden standset, inden hundene trak os direkte i favnen på bjørnen. Det lykkedes, og nu kunne vi på første parket nyde synet af den arktiske konge, som klatrede op på isbjerget for derefter at rutsche ned igen og igen.”

I dette foredrag om naturfotografering tager Morten deltagerne med på en eventyrlig rejse gennem billeder og lyd. Det er jagten på frihed, eventyr, de unikke oplevelser i naturen og selvfølgelig de gode billeder, som driver Mortens arbejde som naturfotograf. Han er fascineret af naturen, i Danmark, og samtidig elsker han at rejse i de øvrige nordiske lande på jagt efter de korte øjeblikke. Dem som får pulsen til at slå lidt hurtigere, og som lagres i hukommelsen som fantastiske minder.