ForedragSøren Schnedler

Tungt er godt – sådan øger du din tiltrækningskraft 

I erhvervslivet beskriver vi ledere og virksomheder, der gør det godt, som de tunge drenge. Det er dem, der har indflydelse og opnår resultater. Dem, der nyder respekt. Betegnelsen er ikke tilfældig. De tunge drenge har tyngde, og for god ordens skyld kan der også sagtens være tale om kvinder – det lyder bare ikke så høfligt.

Tyngde har man, når man ved, hvad man tror på, hvad man kan, og – ikke mindst – hvad man vi bruge det til. Når de faktorer er på plads og bliver tydelige i alt, hvad man siger og gør, så har man tyngde. Og når man har tyngde – som menneske, virksomhed og brand – så er man tiltrækkende for kunder, medarbejdere og investorer.

Inspireret af Newtons tyngdelov, giver Søren Schnedler i dette foredrag formlen for hvordan mennesker, virksomheder og brands får tyngde og kan øge deres tiltrækningskraft.

Forklaringen ligger i Den Kommunikative Tyngdelov. 

I et inspirerende, underholdende og inddragende foredrag giver Søren sit bud på, hvordan vi bliver mere tiltrækkende. Det er med sikkerhed ikke noget du har hørt før.