En af Danmarks bedste astrofotografer inviterer på en rejse flere tusinde lysår ud i rummet, og viser dig fjerne galakser og stjernetåger!
Stjerneeventyrer, astrofotograf og foredragsholder Jakob Arthur Andersen har med sin kikkert og kamera et vindue til uendeligheden, en visuel tidsmaskine langt ud i det uendelige rum.
Jakob har i utallige timer ved hjælp af stjernekikkert og kamera taget billeder af nattehimlen for at vise vores fantastiske univers, solsystem og nattens landskaber.
Billederne bliver taget hjemme i Jakobs baghave på Falster. Når Jakob ikke sidder med sin kikkert i baghaven, vandrer han gennem nattens landskaber med sit kamera og stativ – Jakob er altid på jagt efter nye motiver at nattens himmel hen over de mørke landskaber i Danmark.
Jakobs foredrag er så alle kan være med, med humor, viden og billeder der får folk til at sige WAUV – Hans foredrag NAT, handler om de ubegribelige afstande og starter på Jorden. Efter det fortsætter rejsen fra Jorden og langt ud i universet. I foredraget tager Jakob publikum med fra stjernebilleder, hen over mælkevejen og langt ud i rummet til stjernetågerne. Til sidst forlades vores egen galakse, og besøger alle de galakser Jakob har taget billeder af, indtil publikum ender mange millioner lysår væk, og vender derefter tilbage til vores måne, hvor foredraget slutter.
Jakob Arthur Andersen er selvlært astrofotograf. Processen stiller enorme krav til vind og vejr, himlens kvalitet og indstilling af udstyret. Da det danske vejr ikke altid er optimalt for dette bliver billederne taget over flere dage. Dette betyder også at man skal være hurtig når først vejret byder sig fra sin bedste side – nogle gange er vejret til at tage astrofoto kun godt nok i et par timer ad gangen. Andre nætter er der skyfrit og stjerneklart hele natten, og man kan derfor sidde udenfor til den lyse morgen.
Billederne kræver meget lang eksponeringstid, og er derfor sammensat af mange individuelle billeder som så forstærker hinanden.
Når først billederne er taget, følger mange timers arbejde med selve fremkaldnings processen. Kort sagt skal alt gå op i en højere enhed, for at det kan lade sig gøre at tage disse billeder. Billederne skal fremkaldes digitalt via en computer.
Denne proces stiller store krav til billedbehandling, og til personen som skal fremkalde billedet, idet alle de forskellige detaljer ofte skal hentes frem i billedet hver for sig – det er bestemt ikke bare at ”trykke på et par knapper”. Den digitale fremkaldelsesproces betragter Jakob som sin pallette, og kameraet som sin pensel. Astrofotografi er derfor delvis videnskab og delvis kunst.
Jakob laver desuden også dokumentarfilm om rummet – Serien hedder ”Nat i Danmark” – Første afsnit kan ses på youtube (se videoen herunder)