Det vestlige, moderne menneske – børn, unge og voksne mistrives som aldrig før: Ensomhed, søvnløshed, stress, depressioner og følelsen af utilstrækkelighed. Alle taler om det, men ingen ved helt hvor mistrivslens onde rod skal findes – og buddene er mange – alt efter hvilken alder vi befinde ros i:
Arbejder vi for meget? Er det mon for store krav i skolesystemet, karakterræs, for høje forventninger til de unge fra samfundet, fra forældrene, fra kammeraterne og fra dem selv – den såkaldte præstationskultur? Er vi ved at segne under perfekthedskulturen? Er det institutionaliseringen, der bærer skylden? De mange brudte og sammenbragte familier – skilsmisser og rodløshed? Eller har vi glemt, der hører en vis portion lidelse til det at være menneske? At der findes en skævvridning inden i os – der aldrig rettes ud. Der er et misforhold i sjælen, der aldrig falder på plads. En mislyd, en tone der ikke stemmer. En klang, der er brudt – som vi ikke kan hele? Og er det i virkeligheden åndelighed, tro, sammenhæng og mening vi længes efter?
