Hvad lavede Militærpolitiet egentligt i Afghanistan? Det er der sikkert ikke mange, der ved, og svaret er: Faktisk alt!
Ronni Petersen arbejder til dagligt i politiet, men inden han blev betjent, var han professionel soldat. Han gjorde bl.a. tjeneste i Militærpoliti. Her var han udsendt to gange til det krigshærgede Afghanistan, hvor han i 2008 var i Kandahar, og i 2009 var i Helmand. To provinser i Afghanistan, hvor ikke kun Taleban, men også andre fjender stod stærkt, og døden eller lemlæstelse altid lurede lige om hjørnet.
Han fortæller med stor indlevelse og engagement om sine to meget forskellige ture, om at lære sig selv og sine grænser at kende, og ikke mindst om, hvordan det er at komme hjem igen og vænne sig til et liv herhjemme. Der er også fokus på de pårørende og deres rolle.
Der fortælles bl.a. om de mangesidede opgaver, som Militærpolitiet havde, om store operationer foretaget midt i Talebans baghave for at vinde erobret terræn tilbage.
Det hele er bygget op omkring en masse billeder og et par videoer, så øjnene får masser at kigge på.
Man rives med, og de mennesker, der allerede har overværet foredraget, har alle haft en god oplevelse. Flere har fået sig en øjenåbner, og samtidig været meget glad for at høre et foredrag, der også havde fokus på de pårørende og forholdet mellem soldat og pårørende.