Misundelse, manglende privatliv, frygten for ikke at kunne slå til, risikoen for ikke at holde fødderne på jorden, at have svært ved at sige nej, at vænne sig til at se sig selv med tilskuerens øjne, og tilpasse sig derefter….
– Og berømmelse varer ikke evigt. Skal man så forsøge at holde den i live eller finde tilbage til hvem man var, inden alt halløjet begyndte?
I et par årtier havde Preben rigtig, rigtig travlt og arbejdsfeltet udvidede sig til også at omfatte konferencierjobs og arbejde som lydbogsindlæser, men det har altid været interaktionen med publikum, som har været drivkraften. Senere kom der andre arbejdsopgaver sideløbende med bugtaleriet. Opgaver som scenograf, rekvisitbygger og scenemedhjælper. Opgaver som var vidt forskellige fra bugtaling, men som alle relaterede til underholdningsbranchen. Desuden har Preben altid bygget sine egne rekvisitter og dukker. Dekoratøruddannelsen kom til sin ret.
Det er blevet til 12-13 cirkussæsoner i ind- og udland, et utal af éndagsjobs og forestillinger i næsten alle haller og forsamlingshuse i Danmark.
Skulle han have stilet højere, eller ville han gøre det igen?
Han ville helt klart gøre det igen!