Pia Lauritzen

Du ved, at AI er fremtiden, men ved du, hvilke antagelser om mennesker og maskiner, der blev bygget ind i AI helt fra begyndelsen?

Ved du, at AI’s grundlægger, Alan Turing, betragtede spørgsmålet om, hvorvidt maskiner kan tænke som “too meaningless to deserve discussion”? Og ved du, hvad det gør ved menneskers evne til at tænke og træffe beslutninger at være omgivet af maskiner, der er designet til at tænke og træffe beslutninger for dem?

Det ved du efter dette foredrag. Ligesom du ved, hvad du skal stille op med de spørgsmål, som ingen AI nogen sinde vil kunne besvare for dig.

Når kunstig intelligens siges at forbedre alt fra produktivitet til kundeservice, er det fristende at tro, at det også kan gøre dig til en bedre leder. Men er det rigtigt?

I dette foredrag ser vi på, hvordan teknologi har formet ledere gennem historien. Inspireret af den tyske filosof Martin Heidegger udforsker vi sammenhængen mellem kunst og det kunstige og spørger, hvad der er afgørende for at opnå følgeskab. Ved at udforske ‘kunsten at lede’ i tre forskellige teknologiske epoker bliver det klart, at lederens rolle ikke – som teknologi – er at gøre vores liv lettere, men at minde os om at bruge os selv og vores begrænsede tid og ressourcer på en meningsfuld måde.

Kan vi løse de vilde problemer, hvis vi ikke kan blive enige om, hvad de er? Hvem har det sidste ord, når der er mange spørgsmål, men ingen svar? Og hvad med de mange interessenter og potentielle konflikter: Er der nogen, der ved hvad man stiller op med dem?

I dette foredrag foreslår Pia Lauritzen, at løsningen findes i filosofien. Filosoffer har ellers altid forbeholdt sig retten til ikke at løse noget som helst. “Vi stiller spørgsmål, diskuterer vigtige problemer og tænker”, har de sagt: “Vi kommer ikke med svar og løsninger, og andre må tage sig af det dér med at handle.”

Men hvad nu hvis det er vores evne til at stille spørgsmål, diskutere og tænke, der sætter os i stand til at handle klogt selvom vi mangler klare svar og løsninger? Hvad hvis de vilde problemer kræver, at vi stiller os selv og hinanden de vilde spørgsmål, som vores videnskabelige og teknologiske tidsalder har lært os at holde for os selv?

I foredraget trækker Pia på filosofiens, kunstens, kulturens og ikke mindst tilhørernes erfaringer med at stille, diskutere og håndtere de vilde spørgsmål om de vilde problemer.

Når vi mennesker stiller spørgsmål, skaber vi automatisk en forbindelse til hinanden og den verden, vi er en del af. Den gode nyhed er, at vi alle ved, hvordan man stiller spørgsmål. Den dårlige nyhed er, at de metoder og værktøjer ledere bruger til at forstå og udvikle vores virksomheder og samfund systematisk forhindrer store grupper af mennesker i at stille spørgsmål.

Ved at kombinere filosofisk forskning med et datasæt på over 30.000 spørgsmål stillet af mennesker fra hele verden, skyder dette foredrag gang i en demokratisering af spørgsmålets magt.