jean-von-baden-bifald

Del på:

Jean von Baden

Iværksætter, festkonge og foredragsholder om en rejse gennem ekstremerne.

Fra festkonge til foredragsholder med en vild historie

Jean von Baden har levet et liv, der kunne være taget direkte ud af en Hollywood-film. Som DJ og festarrangør har han spillet for kongelige, festet med verdensstjerner som David Guetta og Grace Jones, arrangeret events for P. Diddy og Snoop Dogg til MTV Awards og været manden bag nogle af de vildeste fester i København. Men bag glamouren lå en helt anden virkelighed.

I sine unge år var Jean en succesfuld iværksætter i nattelivet og vandt allerede i 1999 Københavnerprisen for Årets Bedste Fest – foran legendariske steder som Vega, Nasa og Rust. Men berømmelsen og festerne havde en pris. Bag facaden kæmpede han med barndomstraumer, ADHD, alkoholisme, stofmisbrug og PTSD – en kamp, der til sidst førte til hjemløshed.

Jean von Baden deler sin rå og ærlige fortælling om livets op- og nedture, om at overleve en kidnapning i Costa Rica, fængselsophold i New York og mødet med Hells Angels – men også om vejen ud af mørket. I dag er han psykoterapeut, misbrugsbehandler, DJ, podcaster og stolt far.

Hans foredrag er både vilde, inspirerende og tankevækkende – en fortælling om at rejse sig fra bunden og finde en ny mening med livet.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Jean von Baden er du velkommen til at ringe, sende en mail eller udfylde formularen til højre. Der kan du beskrive dit arrangement, så vil vi vende tilbage til dig hurtigst muligt.

For booking af Jean von Baden ring til – tlf 70 26 01 00