Ursula Scavenius

– det uhyggelige i det almindelige i litterære strømninger 2015 – nu

Hvis man interesserer sig for det mystiske, det skæve, det forvredne eller det mærkelige, ved man også, at det uhyggelige og det dragende ikke kun befinder sig i netop de dele af teksten – men også, og måske endnu mere, i det genkendelige. Det, der peger tilbage på én selv og ens medmennesker. Det, der lokker læseren ind i teksten som en fristelse, for så at lade sine fremmede og ofte uheldssvangre ideer sive tilbage ind i det almindelige, man troede, man kom fra.

Ursulas arbejde foregår i spændingsfeltet mellem underlighed og almindelighed, og hun undersøger, hvordan den østeuropæiske litteratur og japanske horrorfilm som inspiration er sevet ind i dansk litteratur i de senere år med hyperrealistiske og sci-fi-elementer, vævet direkte ind i det hverdagslige.

Når de velkendte litterære genrer bliver udfordret, ser Ursula det som et magtfuldt angreb på den sikkerhed, vi har i tilværelsen, og hun peger på, hvordan vi dermed begynder at stille de mest nødvendige spørgsmål om, hvad vi egentlig deler med hinanden som mennesker. Hvilke effekter opstår, når læserforventningen om de genkendelige genrer og repræsentation skævvrides? Hvor kommer inspirationen fra?

I dette foredrag åbner Ursula døren til litterære rum, hvor det hverdagslige og det absurde flyder sammen. Hvor de døde animeres i bevidstheden, hvor kroppen bliver gennemtrængelig – af bakterier, sorg, kærlighed og forfald – og hvor det poetiske, det narrative og det konceptuelle glider ind og ud af hinanden. Hvor en hverdag kan krakelere og afsløre en skælvende underverden under gulvbrædderne.

Ursula tager publikum med ind i den litteratur, hvor ikke kun det fremmede, men også det nære er underligt. Hvor intimitet og uvished væver sig sammen. Hvor det absurde ikke er flugt fra virkeligheden – men et spejl, der afslører dens revner.

– Stemmer fra undersiden

Hvordan skriver man, når man ikke har adgang – hverken til slottet, til magten, til sandheden – eller til sproget selv?

I dette foredrag dykker vi ned i Franz Kafkas koder – fra Grillparzers Den fattige spillemand til gnosticisme og jødisk gadeteater. Vi kigger ned i hvordan han med Juri Lotman og Riffaterre ”re-aktualiserer” de koder, vi kender i hans litterære paradoksunivers som en radikal undersøgelse af det at tale fra undersiden – ikke bare socialt, men eksistentielt og erkendelsesmæssigt. Gennem værker som Slottet og Processen undersøger vi, hvordan Kafka sætter minuspositionen i centrum: karakterer uden autoritet, uden sikker viden og uden adgang til de kulturelle og institutionelle koder, som strukturerer virkeligheden.

Kafkas figurer er fanget i systemer, hvor de fejllæses, misforstår og afbrydes – og det er netop i disse fejl, tavsheder og mellemrum, at en anden form for erkendelse vokser frem. Her bliver fejlene ikke bare symptomer på afmagt, men steder for radikal indsigt – en slags gnostisk opvågning, hvor det skjulte måske netop viser sig i kraft af ikke at kunne gribes direkte.

Vi spørger:

• Hvad vil det sige at tale, når man ikke hører til sig selv ?
• Hvilke koder bryder eller omskriver Kafka i sin stil og struktur?
• Hvordan bliver underkastelse, afmagt og venten omformet til mystiske overgangstilstande, ekstaser og verdenspauser?

Foredraget kobler litterær analyse med mystiske og filosofiske perspektiver (bl.a. fra Safranski, Riffaterre og Heller) og viser, hvordan Kafkas stemme fra undersiden ikke bare protesterer – men skaber en ny form for sandhed, en ny måde at læse og erfare verden på.

Et foredrag for dig, der er optaget af, hvordan litteraturen kan vise det usigelige, give stemme til det forstummede – og afsløre magtens koder ved at stå udenfor dem.