Verden over arbejder forskere på at sammensmelte menneskehjernen med computerchips på måder, der tidligere kun fandtes i science fiction. Hjernechips der kan læse brugerens tanker hjælper allerede patienter med sygdomme som ALS og rygmarvsskade, og udlandet kæmper store neurotech-firmaer om at komme først på markedet med en chip som kan sælges til almindelige forbrugere.
Mens nogle ser hjerneteknologien som en vej mod en ny æra af menneskelige evner, frygter andre, at vækker teknologien bekymring og etiske spørgsmål hos andre.
Bliver det en dag almindeligt at få en chip i hjernen, og hvad vil den kunne bruges til? Hvordan sikrer vi vores hjernerettigheder i fremtiden? Og vil teknologien virkelig kunne forene menneskehjernen med kunstig intelligens?
Foredraget opdaterer lytterne på hjerneteknologiens skræmmende, vilde verden – som slet ikke er så langt væk som vi tror.