Gudrun Victoria Gotved er én af de mest markante stemmer inden for moderne asatro og nordisk spiritualitet i Danmark. Hun har været med helt fra begyndelsen, da trossamfundet Forn Siðr blev stiftet i 1997, og siden har hun både været religiøs inspirator (Thul), ceremonileder og aktiv formidler af de gamle nordiske traditioner – både i praksis og gennem sine bøger.
I dag er hun formand for det nystiftede Nordisk Skik, hvor fokus ligger på at videreføre og udvikle nordisk tradition i en moderne kontekst. Gudrun er især kendt fra vikingemiljøet, hvor hun er blevet kaldt ”Vølven fra Ribe” – et navn, hun har taget til sig efter sit virke på Ribe Vikingecenter, hvor hun i flere år har formidlet viden om runer, urter og naturbaseret spiritualitet.
Gudrun har skrevet flere bøger om asatro og nordisk mytologi, heriblandt:
-
Asatro – de gamle guder i moderne tid (2001)
-
Asatro – Nordisk spiritualitet (2019)
-
Vølvekraft og Runekunst (2021)
-
Nordisk Mytologisk Opslagsværk (2024, sammen med Jim Lyngvild)
Senest har hun i 2025 udgivet det nordiske orakelkortsæt Nøgler til Nordens Visdom, hvor hendes viden om runer og åndelig vejledning kommer til udtryk i samarbejde med illustrator Louis Harrison.
Book et foredrag med Gudrun Victoria Gotved
Et foredrag med Gudrun er en levende og personlig rejse ind i nordisk mytologi, asatro og vølvens verden. Hun formidler komplekse emner med nærvær, erfaring og et glimt i øjet – og hun taler både til dem, der er nysgerrige på de gamle nordiske traditioner, og dem der allerede er på vej ind i spiritualitetens verden.
Foredragene kan f.eks. handle om:
-
Asatro i moderne tid – hvordan lever man med de gamle guder i dag?
-
Vølvens rolle – fra oldtid til nutid
-
Runer som vejledning og værktøj
-
Urter, naturkraft og nordisk helbredelse
-
Nordisk mytologi og de gamle fortællingers kraft
Gudrun er en oplagt foredragsholder for kulturinstitutioner, biblioteker, højskoler, foreninger og alle, der ønsker indsigt i nordisk tro og tradition – uden at det bliver hverken for akademisk eller for langhåret.