– en fortællekoncert om besættelsen
I fortællekoncerten ‘Bundet på mund og hånd’ fortolker Morten Hemmingsen de fem mørke år på en ny måde. Gennem alsangens fællesskab, revyernes protest, jazzens frisind og modstandens digte samler historie, toner og tekster sig i en levende formidling af Danmarks besættelse – hvor musikken blev en stemme i mørket.
Få et unikt indblik i musikkens betydning under Danmarks besættelse.
Besættelsen under 2. Verdenskrig er en af Danmarks mest dramatiske perioder. I ‘Bundet på mund og hånd’ kommer vi helt tæt på begivenhederne og en række vigtige personer i krigstidens Danmark. Vi oplever en masse ikoniske sange og finder ud af hvor vigtig musikken og kunsten var som samlingspunkt for fællesskabet og modstanden under besættelsen.
En helt særlig blanding af fortællingens kraft og koncertens stemning.
‘Bundet på mund og hånd’ er en fortællekoncert, der kaster et nyt og rørende lys på musikkens kraft under den tyske besættelse af Danmark.
Sangene
Alle de store sange fra besættelsen. Fra ‘Man binder os på mund og hånd’, over ‘Lily Marleen’ til ‘En lærke letted’.
Historiefortælling
De personlige skæbner fra krigen og besættelsens store musikalske historier. Gennem alsang, nazismens censur, revyer, jazz og modstandslyrik tegner der sig et nyt billede af, hvordan musikken spejlede og formede tiden.
Fællesskabet
Fortællekoncerten passer perfekt ind, der hvor vi mødes om de gode fælles oplevelser.
Se introduktion til foredraget HER