Ensomhed er udråbt som en af vor tids store kilder til mistrivsel og ulykkelig sindstilstand. At vandre alene, uge efter uge, år efter år, kan også være ensomt, men det er en ensomhed, der også er fyldt med næring som den engelske solitude, hvor ens sind og sjæl virkelig åbner sig og mærker livets kærlighed og eksistensens fylde.
Men grænsen mellem den frisættende solitude og den fortabende loneliness er knivskarp, så det kræver både mod og balance at gå solitudevejen.
Den vej har Trine gået, og hun har også bevæget sig på kanten af den fortabende ensomhed. Men hun har turdet se ensomheden i øjnene, og så er hun blevet ved med at gå i troen på, at det er den bedste måde, hvorpå vejen frem altid viser sig. Som Kierkegaard sagde: ”Når man således bliver ved med at gå, så går det nok”.
Book dette foredrag, hvis du vil høre om det positive og personligt udviklende ved at vandre alene – både i konkret og overført betydning.
