Hvordan ser en helt almindelig tirsdag ud om ti år?
Fremtiden kommer ikke på én gang. Den sniger sig ind i hverdagen, én ny teknologi ad gangen, indtil vi pludselig lever et andet liv end for få år siden.
Thomas C. Krohn er biolog, futurist og forfatter til bogen Her er dit liv 2035. I foredraget tager han publikum med gennem en dag om ti år: hvordan vi bliver behandlet hos lægen, hvordan vi arbejder, transporterer os og handler ind, og hvad det betyder for os som mennesker. Alt bygger på teknologier og forskning, der findes allerede i dag.
Det er ikke science fiction. Det er et jordnært og ofte overraskende blik på den verden, vi er på vej ind i, og et foredrag, der giver stof til samtale længe efter.
Foredraget findes også i en udgave til virksomheder om de forandringer, der rammer jeres branche frem mod 2035.