Erik Lindsø

Livsglædens nødvendighed.

Livet skal ikke bare lykkes. Man skal tage imod det, opsøge det. Hvad man lukker sig om, bliver indestængt og dæmonisk.

Det dæmoniske er det tillukkede, det tavse, det stumme. Hvorimod det glade åbner sig. Verden skrumper ind, når jeg er sur og forurettet. Hvorimod glæden åbner op.

Men glæden kommer ikke af sig selv. Man må lave opsøgende virksomhed. Man må bøvle for den. Uden bøvl ingen begejstring.

Et muntert, livgivende foredrag om til glæden spændt ud mellem livskraften og købekraften.

Varighed: 1½ time (inklusive debat).

“Humor er et bjerglandskab, der ikke er der,” sagde Dirch Passer engang.

Eller som Storm P. har udtrykt det: “Humor er det, jeg ikke har, når jeg prøver at forklare, hvad det er.”

Noget imellem os lever i skæret af det uforklarede.

Der er forskel på humor og humør. Humør har jeg altid, og det kan være godt eller skidt, og nogle gange så skidt, at jeg ikke er i humør til noget – for dagen derpå at være skiftet til højt humør.

Med humor derimod forholder det sig anderledes. Man kan have humor uden at være i godt humør. Tragiskkomisk, siger vi så.

Humor har at gøre med smukke tanker.

Verden så retfærdig indrettet, at jo mindre komisk sans folk har, jo mere komiske er de i sig selv.

Foredraget giver eksempler fra litteratur, filosofi og hverdagsliv på humoren.

Varighed: 1½ time (inklusive debat).

En tilbagevenden til åstedet.

Unge forfattere digter hjemstavnslitteraturen tilbage på den danske bogscene. Hvorfor? Hvad er det for en hjemstavn de digter om? Hvad søger de i den? Hvad finder de?

Erik Lindsø giver eksempler fra:

• Erling Jepsen: Frygtelig lykkelig
• Ida Jessen: Det første jeg tænker på
• Helle Helle: Rødby-Puttgarden
• Dy Plambeck: Buresø-fortællinger
• Carsten Jensen: Vi, de drukende

Og der trækkes linjer bagud til Knud Sørensen, Dan Turéll, Svend Åge Madsen og Klaus Rifbjerg.

Varighed: 1½ time (inklusive debat).

En historie om Aksel Sandemoses liv og digtning.

Han slog journalister ned, når de stillede dumme spørgsmål. Han stak ild til et hus, hvor en ven var gået hjem med den pige, han var lun på. Han påstod at have slået en sømand ihjel på den pram, han var dæksdreng på over Atlanten.

Aksel Sandemose levede sin digtning, og han digtede sit liv. Der var kun to ting værd at skrive om: mord og kærlighed.

Han havde fantaseret om at brænde byen af. Hele byen. Benzin på. Han var ikke nogen gnier i sine hævndrømme. Man da hævnen kom, var den med ord i en bog – og med en grusom langtidsvirkning.

Han blev bandlyst fra sin fødeby, men vendte alligevel tilbage kort før sin død – til forsoning og klapsalver.

Byen hedder Nykøbing Mors. I 1933 tog han byens navn fra den, og gav den et nyt. Han kaldte den Jante. Slangudtrykket for en sølle mønt af laveste værdi. I Jante fødtes ti bud, og alle kender i søvne byens første bud: Du skal ikke tro, du er noget. Foredraget fortæller historien om Aksel Sandemose og historien om Jante – om det mord, vi kan komme til at begå mod hinanden og os selv. Aksel Sandemose har om nogen undersøgt og kortlagt årsagerne til, at vi handler, som vi gør. Med livet som indsats.

Hør Erik Lindsø berette om Aksel Sandemose.

Varighed: 1½ time (inklusive debat).