“Mine 12 veje til liv – om at få liv i livet” er essensen af Finns bog af samme navn, som udkom i efteråret 2021.
At opleve, at man har ”liv” i sit liv, handler i stor udstrækning om energi. Om man lever sit liv på 4 eller på 2 motorer – eller måske kun 1 – udgør forskellen mellem at føle at man lever sit liv fremfor blot at gennemføre sit liv.
Følelsen af livsenergi handler i høj grad om at give sine indre impulser betydning. Hvis man ”slukker” for sine indre impulser, hvad enten det er noget man mærker, føler eller tænker, formindskes livsenergien. Livslysten.
I foredraget fremlægges en vifte af eksempler fra litteraturen, fra egne klienter samt fra Finn Nørbygaards eget liv om, at livslysten kan genfindes, hvis man føler man har mistet den.
På forunderlig vis oplever mange, at der skal en livskrise til for at opleve at livsgnisten vender tilbage.
En rød tråd igennem hele foredraget er, at noget at det mest livgivende i menneskelivet, er humor!