Bruger du dit køleskab som din skraldespand? Har du UFO’er liggende i din fryser? Bliver du altid lokket af mængdetilbud? Smider du hvert år tusindvis af kroner i skraldespanden, fordi du glemmer at udnytte dine al din mad?
Mød kvinden, som bragte fokus på madspild i Danmark, Danmarks førende ekspert på madspild, Årets Europæer 2020, forfatter og stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad Selina Juul – og bliv klogere på, hvad du selv kan gøre for at mindske dit eget madspild og få flere penge i budgettet, få mere tid og samtidig bidrage til et bedre klima.
Hvert år smider vi i Danmark over 700.000 tons god, spiselig mad ud. Heldigvis er danske forbrugere blevet lidt bedre til at undgå madspild, ikke mindst i Corona-tiden – men der er stadig lang vej endnu. De 700.000 tons mad, der årligt spildes i Danmark, svarer til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 % af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark. Og på verdensplan spildes der ca. en tredjedel af alle fødevarer, ifølge FN’s Fødevareorganisation FAO.
Fokus på klimaet fylder mere og mere i vores hverdag – og klimaforandringerne er efterhånden umulige at overse. Mange danskere føler sig usikre på, hvad vi selv skal gøre for at mindske CO2-udslippet. Heldigvis er dét at stoppe madspild blandt de allermest lavthængende frugter. Faktisk er mindre madspild din nemmeste indsats i klimakampen. Det gør ikke ondt. Og så sparer du ovenikøbet tid og penge – og hjælper klimaet lidt på vej.
Mød Selina Juul til et brag af et foredrag – og bliv klogere på det store problematik om madspild og få nemme og konkrete værktøj til, hvad du selv kan gøre for at mindske og reducere madspild i din hverdag.