Jesper Theilgaard er en tankevækkende foredragsholder, som specialiserer sig i meteorologi og holder foredrag, konferenceindlæg og debatter om klima. Han arbejder med emner, der er aktuelle for alle fra skoleelever og studerende til politikere, såsom klimaændringer, den globale opvarmning, klimapolitik og vejret som fænomen i vores kultur og kunst.
Foredragsholder – Om klima og vejrforhold
Book Jesper Theilgaard som foredragsholder og bliv klogere på vejret og klimaet, meteorologi, den globale opvarmning, den lokale og verdens klimapolitik og FN’s verdensmål. Denne foredragsholder er fantastisk til klimaformidling og deler ud af sin store viden om meteorologi på en letforståelig og topprofessionel måde.
Har du mere lyst til at tage et afbræk fra klimadebatten og i stedet blive klogere på vejrets indflydelse på dansk kultur? Hør, hvordan foredragsholderen Jesper Theilgaard sætter vejret i et historisk og kulturelt perspektiv og fortæller om vejret i danske sange og kunst. Vi kan love, at snakken om vejret aldrig bliver den samme igen.
Hvorfor booke Jesper Theilgaard som foredragsholder?
Det er svært at finde en foredragsholder så dedikeret til og vidende om klimaforhold som Jesper Theilgaard. Hvis du leder efter en ekspert i klimaet og vejret, er en booking af Jesper Theilgaard nok den bedste løsning, du kan finde.
Jesper har undersøgt og fulgt med i klima- og vejrforhold i over 40 år, og hans viden spænder bredt. Sammenlignet med eksempelvis forskerforedrag, som går i dybden med et vejr- eller klimafænomen og belyser forholdene på et smalt område, kan Jespers foredrag sætte meteorologividen i perspektiv ved at inddrage bl.a. politik, historie og endda kunst og kultur. Book Jesper Theilgaard som foredragsholder og oplev et foredrag om klima, som alle kan forstå og lære af.
Foredrag med Jesper Theilgaard
Book denne foredragsholder, og hør et alsidigt og informativt foredrag om de mest aktuelle emner på klimaområdet. Udover om klimadebatten holder Jesper også en række foredrag, hvor han fortæller om vejret fra forskellige kulturelle og kulturhistoriske perspektiver.
Jesper Theilgaards foredrag omfatter på nuværende tidspunkt følgende emner:
Vejret i kunst, danske sange og den kulturhistoriske kontekst
Klima – den globale opvarmning, dens historiske udvikling og den aktuelle situation
Arbejde i Danmarks Radio
Foredragsholderen er ekspert i klima- og vejrforhold, som han opfordrer alle til at søge viden om og dermed være med til at præge. Book Jesper Theilgaards foredrag, få stof til eftertanke, og oplev den måske mest spændende snak om vejret, du nogen sinde har haft.
Jesper Theilgaards biografi
Foredragsholderen Jesper Theilgaard Madsen, født i 1955, er meteorolog, forfatter og foredragsholder med fokus på klima. Jesper har en dybdegående viden om klimaet og vejret, og han arbejder med klimaformidling til specialister, politikere og den brede befolkning.
Jesper Theilgaards liv og karriere
Jesper Theilgaard Madsen blev født i Odense i 1955 og voksede op i Tørring, som han senere skrev om i ”Min barndom i 60’erne” (Barn i Tørring, 2016). Jesper blev student i Vejle og tog uddannelsen som flyvemeteorolog, som han afsluttede i 1978. Derefter arbejdede han ved Flyvevejrtjenesten i Københavns Lufthavn ind til 1990, hvor han blev ansat i Danmarks Meteorologiske Institut.I perioden 1990 – 2018 var Jesper Theilgaard tilknyttet TV-avisen på DR, hvor han fungerede som TV-meteorolog og begyndte at holde foredrag om klima og vejrforhold.
Foredragsholderen har opstartet hjemmesiden klimaformidling.dk, hvor han gør viden om klimaet og sit professionelle, kritiske blik på verdens klimasituation tilgængelige for alle.
Forfatterskab
Jesper Theilgaard har skrevet ikke færre end 25 bøger om vejret, vejrfænomener og klimaet, som henvender sig til både børn og voksne. I 2007 modtog han Gyldendals Faglitterære Pris med den begrundelse, at forfatterskabet omfattede en unik kombination af faglighed med kulturstof, som sjældent er set i den type faglitteratur.
Jesper Theilgaards bøger:
Svæveflyvningen og vejret, 1992
Vejret omkring os, 1993
Vejrkalender (udgives årligt)
Vejret for dig (4 børnebøger om Regn, Sol, Blæst og Sne samlet i én bog)
Vejrhåndbogen
Det danske vejr, 2006
50 vejrvarsler der (måske) virker, 2006
Verdens vilde vejr. Før, nu og i fremtiden, 2008
Børnenes bog om vejret, 2010
Vejret i kunsten, 2012
Klima, 2014
Klimaforandring – hvad er det? 2017 (medforfatter)
Varsler og myter om vejret, 2018
Jesper Theilgaards foredrag
Ud over at være en populær TV-meteorolog, klimaekspert og anerkendt forfatter er Jesper Theilgaard en kyndig foredragsholder. I løbet af sin tid som foredragsholder har Jesper sammensat en række foredrag, der spænder bredt, men hvor en fælles rød tråd altid er vejret og klimaforandringer.
Foredragsholderen tilbyder foredrag, konferenceindlæg og debatter om klimaændringer, besvarer spørgsmål om COP25 og FN’s 17 verdensmål og diskuterer politiske beslutninger om klimaet – alt sammen formidlet på en måde, så det er letforståeligt for alle.
Hvordan er Jesper som foredragsholder?
Foredragsholderen Jesper Theilgaard er kendt for at have balance mellem alvor og humor i sine foredrag. Med udgangspunkt i videnskab og mange års erfaring som TV-vært og foredragsholder, er Jesper både professionel, kontaktskabende og skarp til at formidle. Når du booker Jesper Theilgaard som foredragsholder, kan du være sikker på, at arrangementet er i gode hænder.
Booking af foredragsholderen Jesper Theilgaard
Er du interesseret i at booke Jesper Theilgaards foredrag? Booking af foredragsholderen starter her på siden. Udfyld formularen i højre side, og Foredragsportalen vil hjælpe dig med booking af Jesper Theilgaard som foredragsholder til dit næste arrangement. Jesper holder foredrag i store som små sale og kommer ud dér, hvor du ønsker.
Hvis du er i tvivl om, hvilket foredrag du skal vælge eller har særlige ønsker til din booking af foredragsholderen Jesper Theilgaard, så tøv ikke med at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe dig med information og booking af Jespers foredrag.