Jesper Theilgaard har fulgt klimadebatten gennem mange år og deltaget som journalist for DR i de seneste COP-møder. Det har givet Jesper indsigt i, hvorfor problemerne ikke løses, selv om alle på sin vis er enige om, at problemet er stort. Tørke, regn, oversvømmelser og varmerekorden taler et ret tydeligt sprog, men hvad gør landene – og hvordan er hele systemet med COP-møderne opstået?
Jesper Theilgaard kender også videnskaben bag klimarapporterne, da han deltager i ganske mange klimakonferencer. Her ses der også på løsninger, og dem er der heldigvis mange af. Jespers viden om både det videnskabelige og om det politiske deler han gerne. Det er superspændende, men også både skræmmende og opløftende.